Dette værk bærer på et øjeblik, som kun opstår én gang i et menneskeliv, det øjeblik, hvor en sjæl bevæger sig mellem verdener. Et glimt af begge sider er ikke et portræt, men en tilsynekomst. En stille passage. En hilsen fra et menneske, der ikke længere er her, men som alligevel insisterede på at vise sig i farverne. De varme gule og gyldne toner åbner som et vindue mod noget hinsides; et rum af lys, fred og forløsning. De kølige grå og grønne lag holder fast i det jordiske, det velkendte, det vi kan røre ved. Mellem disse to felter ligger overgangen; et sted, hvor farverne mødes, brydes og glider ind i hinanden, som om lærredet selv forsøger at fastholde et øjeblik, der ikke kan fastholdes. Personen, som værket er viet til, træder ikke frem som en figur, men som en tilstedeværelse. Som et spor i strukturen, en bevægelse i farven, en stille puls i lagene. Hun er her, ikke som et billede, men som et glimt. Et glimt af begge sider. Et glimt af den verden, hun forlod, og den verden, hun trådte ind i.